Hvordan kan man blive mobbet?
25-10-2021
Mobning opstår pga. et dårligt klima i og omkring i klassen. Det dårlige klima kan skabe en utryghed, hvor man kan blive bange for at blive udelukket fra fællesskabet. Hvis en gruppe kan samles om at holde nogen andre udenfor, kan de opleve en midlertidig følelse af tryghed.

Mobning er det, som sker, når en person over længere tid holdes ekskluderet af en gruppe fx klassekammeraterne eller en vennegruppe. Det kan fx ske ved, at personen ignoreres, holdes udenfor, bagtales, latterliggøres eller behandles nedværdigende.